Viser opslag med etiketten 5:2. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 5:2. Vis alle opslag

onsdag den 5. februar 2014

2. fastedag på 5:2

Jeg vil prøve lidt forskellige metoder af indtil jeg finder det som er det rigtige for mig. Første fastedag var jeg hjemme hele dagen og det fandt jeg ud af gjorde det væsentligt hårdere for mig at faste. Så 2. fastedag havde jeg valgt at placere på en dag hvor jeg har en masse planer. Første fastedag spiste jeg frokost og aftensmad og 2. fastedag prøvede jeg så at spise morgenmad og aftensmad.

Min morgenmad spiste jeg klokken 7 og det var proats hvilket vil sige havregrød med æggehvide som tilsættes for at tilføje protein, agavesirup og solbær (troede vi havde blåbær i fryseren, men vi var åbenbart løbet tør).


Morgenmad på fastedag: Proats med solbær

Jeg var allerede småsulten klokken 10 og da klokken blev 12 var jeg simpelthen så sulten, men så fik jeg travlt igen og så forsvandt sultfornemmelsen igen. Klokken 14 da jeg kom hjem blev det rigtig slemt, men jeg prøvede ihærdigt at ignorere min rumlende mave.

Efter hvad jeg kan se på de to 5:2 facebook grupper jeg er medlem af, så er der ikke særlig mange som lider under sulten så det er åbenbart en følelse jeg er alene med. Jeg håber godt nok at det bliver nemmere med tiden for lige nu synes jeg godt nok at det er hårdt - dermed ikke sagt umuligt!

På min første rigtige uge med 5:2 hvor jeg havde to fastedage og 5 spisedage tabte jeg 0,8 kg! :-)

Det er rigtig vigtigt at få nok vand at drikke på fastedage for den væske du normalt får gennem føden får du jo langt mindre af - og så kan man risikere at få hovedpine og blive svimmel.

søndag den 19. januar 2014

Første dag på 5:2 livsstilen

Nogle kalder det for 5:2 kuren, andre for 5:2 diæten, men jeg kalder det 5:2 livsstilen fordi det er en livsstilsændring og ikke bare en kur eller diæt for mig. Igår havde jeg min rigtige første faste dag på 5:2 livsstilen. 

Jeg må spise for 680 kalorier fordi jeg er ret overvægtig - hvis man ikke er så overvægtig så skal man spise for 500 kalorier som kvinde.

Man kan udregne hvor mange kalorier man skal have på en fastedag ved at udregne end TDEE (Total Daily Energi Expenditure) og så tage 25 % af det (gang med 0,25). 
TDEE er den energi din krop har brug for, for at holde din nuværende vægt dvs. på en dag du ikke faster. Den regnes ud på baggrund af din højde, din alder, dit køn og din vægt samt hvor aktiv du er. Du kan udregne din TDEE her!

Jeg spiste ikke morgenmad igår hvilket var rigtig svært for mig. Jeg elsker nemlig morgenmad..

Til frokost spiste jeg 123 gram torskefilet (MSC-mærket) med 1 pocheret æg, 56 gram agurk, 36 gram rød peberfrugt. Torskefileten kom jeg direkte fra fryseren ind i ovnen med 1 tsk. citronsaft og 1 tsk. oyster sauce på i 15 minutter. Det gav 225 kalorier. 


Min frokost

Til aftensmad fik jeg en portion havregrød sødet med lidt agavesirup.. Og så var jeg faktisk mæt indtil den efterfølgende morgen hvilket var i morges. I morges var jeg ikke engang frådende sulten som jeg ellers havde troet at jeg ville være.. Det er altså virkelig spændende at se om 5:2 vil kunne forbedre mit forhold til mad - det virker det som om der er gode muligheder for når man læser andres erfaringer.

tirsdag den 14. januar 2014

Nye tiltag - tanker om Dukan og 5:2

Er endelig ved at være rask efter en ordentlig gang forkølelse som satte sig på lungerne.. Det tager åbenbart tid. Hoster kun meget lidt nu :-) Savner virkelig at komme hen og træne.. Om en dag eller to er det nok muligt at komme hen i træningscentret igen.

Jeg har været på vægten her til morges og har kun tabt 0,4 kg. Det var et ret skuffende resultat.. Så efter at have tænkt lidt over det har jeg indset at der skal ske noget mere.

Hehe.. Sandt når man tænker over det på den måde!

Jeg har 2,5 uge fri hvor jeg kan fokusere på at få trænet og tabe mig, så nu kan jeg forhåbentlig komme ind i en god rytme. 

Jeg har læst om Dukan diæten og 5:2 - og her er mine tanker.

Jeg købte bogen på tilbud i Føtex forleden dag..

Dukan diæten ville blive enorm dyr da vi spiser økologisk kød og det er jo en rigtig proteinrig kur. Da man ikke kan få særlig meget pålæg som er økologisk og dermed uden nitrat/nitrit (som er yderst kræftfremkaldende) er det ikke en realistisk kur for mig. Jeg spiser heller ikke særlig mange mejeriprodukter - og tanken om kød og mejeriprodukter i 10 dage virker ret ensformigt og skræmmende. Hvis det bare var de 10 dage ville jeg nok kunne overleve det, men at man efterfølgende skal have proteindage hver 2. dag virker overvældende. Jeg ville komme til at savne havregryn, frugt og grøntsager SÅ meget. Jeg synes også det virker ret indgribende i ens normale livsstil at have proteindagene - det bliver svært at gå ud og spise eller være social.



5:2 virker mere tiltalende for mig fordi man kan spise normalt 5 dage og så skal man faste 2 dage. De 2 dage hvor man faster indtager man stadig 500 kalorier så ens krop stadig får noget næring. For at sikre at man får nok vitaminer og mineraler vil jeg anbefale at man tager vitaminpiller hvilket vi allerede gør i forvejen. Med 5:2 kan vi stadig leve som hidtil med masser af økologi, fuldkorn, til dels glutenfrit og masser af frugt og grøntsager. Det vil være muligt gå ud og spise samt være social med venner og familie. Der findes mange opskrifter med få kalorier og jeg skal helt sikkert prøve nogle af dem af. 
Jeg har før følt at det var en slags nødssituation når jeg var sulten - jeg var i alarmberedskab så det bliver helt klart en udfordring for mig at skulle føle mig! Efter hvad jeg kan læse mig frem til, så er det værst i starten hvorefter man vænner sig til det. De dage hvor jeg ikke faster vil mit mål være at indtage ca. 2000 kalorier.
Jeg føler også at det vil være muligt at leve et normalt liv, når jeg har nået målvægt, fordi man så har en dag om ugen hvor man begrænser sit indtag af kalorier, men resten af tiden kan man leve et normalt liv. 

Status på vægten: 104,1 kg