tirsdag den 14. januar 2014

Nye tiltag - tanker om Dukan og 5:2

Er endelig ved at være rask efter en ordentlig gang forkølelse som satte sig på lungerne.. Det tager åbenbart tid. Hoster kun meget lidt nu :-) Savner virkelig at komme hen og træne.. Om en dag eller to er det nok muligt at komme hen i træningscentret igen.

Jeg har været på vægten her til morges og har kun tabt 0,4 kg. Det var et ret skuffende resultat.. Så efter at have tænkt lidt over det har jeg indset at der skal ske noget mere.

Hehe.. Sandt når man tænker over det på den måde!

Jeg har 2,5 uge fri hvor jeg kan fokusere på at få trænet og tabe mig, så nu kan jeg forhåbentlig komme ind i en god rytme. 

Jeg har læst om Dukan diæten og 5:2 - og her er mine tanker.

Jeg købte bogen på tilbud i Føtex forleden dag..

Dukan diæten ville blive enorm dyr da vi spiser økologisk kød og det er jo en rigtig proteinrig kur. Da man ikke kan få særlig meget pålæg som er økologisk og dermed uden nitrat/nitrit (som er yderst kræftfremkaldende) er det ikke en realistisk kur for mig. Jeg spiser heller ikke særlig mange mejeriprodukter - og tanken om kød og mejeriprodukter i 10 dage virker ret ensformigt og skræmmende. Hvis det bare var de 10 dage ville jeg nok kunne overleve det, men at man efterfølgende skal have proteindage hver 2. dag virker overvældende. Jeg ville komme til at savne havregryn, frugt og grøntsager SÅ meget. Jeg synes også det virker ret indgribende i ens normale livsstil at have proteindagene - det bliver svært at gå ud og spise eller være social.



5:2 virker mere tiltalende for mig fordi man kan spise normalt 5 dage og så skal man faste 2 dage. De 2 dage hvor man faster indtager man stadig 500 kalorier så ens krop stadig får noget næring. For at sikre at man får nok vitaminer og mineraler vil jeg anbefale at man tager vitaminpiller hvilket vi allerede gør i forvejen. Med 5:2 kan vi stadig leve som hidtil med masser af økologi, fuldkorn, til dels glutenfrit og masser af frugt og grøntsager. Det vil være muligt gå ud og spise samt være social med venner og familie. Der findes mange opskrifter med få kalorier og jeg skal helt sikkert prøve nogle af dem af. 
Jeg har før følt at det var en slags nødssituation når jeg var sulten - jeg var i alarmberedskab så det bliver helt klart en udfordring for mig at skulle føle mig! Efter hvad jeg kan læse mig frem til, så er det værst i starten hvorefter man vænner sig til det. De dage hvor jeg ikke faster vil mit mål være at indtage ca. 2000 kalorier.
Jeg føler også at det vil være muligt at leve et normalt liv, når jeg har nået målvægt, fordi man så har en dag om ugen hvor man begrænser sit indtag af kalorier, men resten af tiden kan man leve et normalt liv. 

Status på vægten: 104,1 kg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar